Nicodesign og den radikale idé om at design først giver mening, når det forbedrer menneskers liv
I store dele af designverdenen er æstetik blevet et mål i sig selv. Nye møbler lanceres som modekollektioner, interiører designes til sociale medier, og produkter bliver ofte skabt hurtigere, end mennesker når at knytte sig til dem. Men i København arbejder Nicodesign ud fra en næsten gammeldags tanke – at design kun er værdifuldt, hvis det faktisk forbedrer menneskers hverdag.
Bag studioet står Nicolas Nicolaou, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og grundlægger af Nicodesign. Hans filosofi er bemærkelsesværdigt kompromisløs. Han har gennem mange år arbejdet ud fra én fast regel: et produkt skal have mindst tre konkrete forbedringer i forhold til eksisterende løsninger, før det overhovedet er værd at producere. Og “bare at være pænere” tæller ikke som en forbedring.
Den tankegang placerer Nicodesign i skarp kontrast til store dele af den moderne designindustri.
Fra møbler til social innovation
På overfladen ligner Nicodesign et klassisk dansk designkontor med fokus på møbler, produktdesign og rumlige koncepter. Men ser man nærmere på studioets projekter, bliver det tydeligt, at de arbejder med noget langt bredere. Her findes ikke kun møbelsystemer og arkitektoniske løsninger, men også welfare-tech, medicinske produkter og sociale boligkoncepter.
Et af de mest opsigtsvækkende projekter er D-time – en lille enhed, der hjælper mennesker med diabetes med præcist at huske tidspunktet for deres seneste insulininjektion og dermed reducere risikoen for dobbeltdosering. Et andet projekt, SEMO, er udviklet til mennesker med demens og fungerer som et træningsværktøj til hukommelse og kognitiv genopbygning.
Det er en usædvanlig retning for et dansk designstudio, fordi projekterne bevæger sig langt væk fra klassisk “design som livsstil” og tættere på design som sundheds- og samfundsinfrastruktur.
På studioets egen platform beskrives denne tilgang som “den innovative humanisering af teknologi”.
Hvorfor Nicodesign føles mere som et laboratorium end et designbrand
Noget af det mest interessante ved Nicolas Nicolaou er hans direkte kritik af store dele af designbranchen. Han har åbent beskrevet mange moderne produkter som “stupid products” – objekter produceret primært for profit uden reel værdi for menneskers liv.
Den holdning hænger tæt sammen med hans arbejdsmiljø i København. I mange år fungerede hans studio i samme bygning som Blue Bike Café – et sted han omdannede til et socialt mødested for samtaler om miljø, byudvikling, corporate social responsibility og relationen mellem borgere og politikere.
Det er en vigtig detalje, fordi den afslører noget fundamentalt om Nicodesigns arbejdsmetode. Studioet udvikler ikke produkter ud fra trends, men ud fra dialoger og menneskelige problemer.
I stedet for at starte med spørgsmålet “hvordan skal det se ud?” starter Nicodesign ofte med spørgsmålet “hvilken adfærd eller udfordring skal forbedres?”
Arkitektur, møbler og teknologi som ét samlet system
Internationale designmiljøer taler i stigende grad om “systemic design” – altså idéen om, at design ikke længere handler om enkelte objekter, men om relationer mellem mennesker, teknologi og miljøer.
Nicodesign passer overraskende præcist ind i denne udvikling.
Studioet har eksempelvis udviklet soldrevne køleløsninger til diabetikere i områder uden stabil elektricitet, mobile boliger til flygtninge og hjemløse samt flydende boligkoncepter til tætbefolkede områder, hvor plads bliver en stadig større udfordring.
Særligt projektet In Zoe Barraca Mobile Houses viser, hvor langt Nicodesign bevæger sig væk fra traditionel interiørtænkning. De mobile boligmoduler er designet til flygtninge- og migrationskriser og kan demonteres og transporteres tilbage til oprindelseslandet, når behovet ophører.
Her bliver design ikke længere et spørgsmål om stil. Det bliver en form for social strategi.
Den skjulte danske designtradition, som mange har glemt
Det interessante er, at Nicodesigns filosofi faktisk ligger tættere på den oprindelige danske modernisme, end mange nyere interiørbrands gør.
Historisk blev skandinavisk design skabt som en syntese mellem industri, funktion og sociale behov. Design skulle forbedre hverdagen for almindelige mennesker – ikke kun skabe luksusobjekter. Internationale designhistorikere beskriver ofte denne tradition som en humanistisk tilgang til industrialisering.
Nicodesign virker næsten som en moderne videreførelse af netop den idé, bare opdateret til nutidens problemer som sundhedsteknologi, urbanisering og social bæredygtighed.
Samtidig er studioet bemærkelsesværdigt lavmælt i sin visuelle kommunikation. Hvor mange moderne designbrands bygger identitet gennem stærke billeder og trends, arbejder Nicodesign mere som et forsknings- og udviklingsmiljø.
Måske er det derfor, studioet stadig er relativt ukendt i den brede designoffentlighed, selv om Nicolas Nicolaou har modtaget internationale priser og fået produkter optaget i både Kunstindustrimuseet i København og Museum of Modern Art i New York og San Francisco.
Design som menneskelig infrastruktur
Det mest fascinerende ved Nicodesign er måske, at studioet nægter at acceptere design som ren dekoration.
Når Nicolas Nicolaou siger, at vi producerer for mange ting, vi ikke har brug for, rammer han en voksende træthed i den globale designkultur. Mange mennesker længes ikke længere efter flere objekter, men efter bedre løsninger.
Og det er præcis dér Nicodesign bliver interessant.
For i en tid hvor store dele af designbranchen forsøger at skabe næste virale stol eller næste Instagram-venlige interiør, arbejder Nicodesign stadig ud fra den gamle, næsten radikale idé om, at design først giver mening, når det gør livet mere værdigt, mere funktionelt og mere menneskeligt.
