Når besøgende træder ind i Anette Ulbrichts have i Hedemünden, bemærker de straks, at den ikke er designet omkring perfekt trimmede blomsterbede eller strenge geometriske linjer. I stedet får naturen lov til at vokse frit.
På 1.200 kvadratmeter skaber farverige blomster, stille siddeområder og blomstrende dyreliv en have, der demonstrerer skønheden i at arbejde med naturen frem for at kontrollere den.
En af de første planter, der fanger øjet, er en iøjnefaldende rødglødende jernstang (Kniphofia), men det er kun begyndelsen på et landskab, hvor mange planter etablerer sig naturligt, båret af vinden eller bragt ind af fugle. Ulbricht fjerner eller flytter lejlighedsvis planter for at opretholde balancen, men at bevare havens naturlige karakter er stadig hendes højeste prioritet.
Hun tilbringer mindst to timer i haven næsten hver dag, ikke fordi hun skal, men fordi hun nyder det. Nye stauder formeres, blomster deles, og alle ledige pladser plantes omhyggeligt. I stedet for at kassere overskydende planter deler hun dem med andre eller planter dem et andet sted i haven.
Vedligeholdelse følger naturens egen rytme. De fleste falmede stængler står stadig hele vinteren og giver føde og ly til fugle og insekter. Hovedbeskæringen finder kun sted om foråret.
Et af havens højdepunkter er dens imponerende samling af mere end 100 riddersporer, alle nedstammet fra en enkelt plante, som Ulbricht oprindeligt dyrkede fra frø. I blomstringssæsonen skaber de et spektakulært farveshow.
Plantningsskemaet sikrer, at noget blomstrer fra tidligt forår til efterår. Midt på sommeren dominerer solhatter, flox, hortensiaer, roser og talrige hjemmehørende vilde blomster landskabet. Selvom varmeperioder lejlighedsvis skader enkelte planter, bliver tomme områder hurtigt genplantet.
Rundt omkring på ejendommen opdager besøgende skjulte siddeområder, små planteøer, vandfunktioner og håndlavede keramiske skulpturer, som Ulbricht skaber om vinteren og placerer udendørs om sommeren. Haven når sit højdepunkt i juni, hvor mere end 20 roser blomstrer sammen med riddersporerne og forvandler hele landskabet til et hav af farver.
Det naturlige design giver også værdifulde levesteder for dyrelivet. Fugle, pindsvin, mariehøns, tømrerbier, hjortebiller, vilde bier og mange andre insekter trives her. Ifølge Ulbricht holder biodiversiteten skadedyr naturligt under kontrol og eliminerer behovet for kemisk indgriben. Selv døde frugttræstammer bliver efterladt for at give redepladser og ly for insekter.
For sytten år siden så ejendommen dog helt anderledes ud. Da Ulbricht og hendes mand købte huset, bestod jorden af lidt mere end en eng med nogle få frugttræer. Med tiden blev den gradvist forvandlet til den rigt mangfoldige naturhave, den er i dag.
Blandt dens mest usædvanlige planter er den trebladede appelsin (Poncirus trifoliata), en af Europas mest kuldetålige citrusslægtninge, som producerer klare orange frugter om efteråret, og den australske citronblad, en aromatisk spiselig plante, der er værdsat for sin intense citrusduft og vinterblomstring.
