Jeg plejede at gemme plastik væk – nu bruger jeg Koziol som en del af min styling
Der var en periode, hvor jeg næsten automatisk forbandt plastik med noget billigt. Noget midlertidigt. Noget man skjulte i køkkenskuffer eller på badeværelset, langt væk fra resten af interiøret. Hvis et materiale ikke var marmor, træ eller glas, føltes det ikke rigtig “designagtigt”. Men så begyndte jeg at arbejde med flere bæredygtige projekter, og dér ændrede min opfattelse sig fuldstændigt.
For midt i alle de beige stenvaser og hånddrejede keramikkopper stod pludselig et objekt fra Koziol. En transparent etagere i næsten skulpturel form. Let. Farverig. Uventet. Og overraskende elegant.
Det var første gang, jeg forstod, at problemet aldrig havde været plastik som materiale. Problemet havde været dårlig designkultur omkring plastik.
Koziol blev grundlagt allerede i 1927 i den lille tyske by Erbach nær Frankfurt, og det fascinerer mig ærligt talt, at brandet stadig producerer dér næsten hundrede år senere. I en tid hvor mange virksomheder flytter produktion væk for at spare penge, virker Koziols tilgang næsten stædig på den mest sympatiske måde. Hele processen foregår fortsat lokalt – fra idé og design til produktion og emballage.
Jeg begyndte at undersøge brandet nærmere, fordi jeg blev nysgerrig på, hvorfor deres produkter føltes så anderledes end typisk plastdesign. Og svaret ligger faktisk i deres filosofi. Koziol designer ikke plastik som en billig kopi af andre materialer. De designer plastik som plastik. Farverne er klare. Formerne er legende. Overfladerne er glatte og præcise. Intet forsøger at ligne keramik eller glas. Det føles ærligt.
Måske er det derfor, brandet har fået en ny relevans netop nu, hvor mange hjem begynder at bevæge sig væk fra perfekt steril minimalisme. Folk vil igen have objekter med personlighed. Ting der skaber glæde i hverdagen. Og her rammer Koziol noget interessant mellem funktion, humor og bæredygtighed.
Det overraskede mig især, hvor seriøst brandet arbejder med miljøansvar. Koziols produkter bliver produceret i 100 procent genanvendeligt og giftfrit termoplast uden BPA, melamin eller blødgørere. Selv emballagen er udviklet til at kunne genbruges fuldt ud. Brandet har i årevis arbejdet med ISO-certificeringer for både kvalitet og miljøstyring, og deres produkter får konsekvent høje vurderinger i tyske økologiske tests.
Jeg tror faktisk, vi står midt i en større designændring lige nu. I årevis blev bæredygtighed ofte oversat til neutrale farver, rå træsorter og meget alvorlige interiører. Men Koziol viser en anden vej. At ansvarligt design også kan være levende, farverigt og optimistisk.
Jeg testede selv deres Koziol Superglas-serie sidste sommer under et udendørs middagsselskab, fordi jeg var træt af tunge vinglas på terrassen. Først tænkte jeg ærligt, at plastglas aldrig ville kunne føles elegante. Men gæsterne opdagede faktisk ikke forskellen. Tværtimod begyndte flere at spørge, hvor glassene var fra, fordi lyset ramte materialet på en næsten krystallignende måde.
Det interessante er, at Koziol bruger langt færre ressourcer i produktionen end mange traditionelle materialer. Ifølge brandets egne miljødata kan energiforbruget ved produktion af keramik og glas være markant højere end ved moderne termoplast. Det udfordrer faktisk hele vores idé om, hvilke materialer der automatisk er “fine” eller “bæredygtige”.
Noget af det mest spændende ved Koziol design er netop denne kombination af glæde og funktion. Mange bæredygtige brands bliver næsten moraliserende i deres æstetik. Koziol gør det modsatte. Produkterne føles lette. Sociale. Næsten festlige. Som objekter designet til rigtige mennesker og rigtige hverdage.
Jeg lagde især mærke til, hvordan brandet arbejder med transparens og lys. Mange af deres objekter ændrer karakter afhængigt af tidspunktet på dagen. Om morgenen virker de næsten minimalistiske. Om aftenen bliver de mere levende og skulpturelle. Det giver en særlig dynamik i hjemmet, som jeg sjældent oplever med traditionelle materialer.
Måske er det netop derfor, Koziol føles så relevant i Danmark lige nu. Vi taler konstant om bæredygtighed, men mange hjem mangler stadig varme og personlighed. Koziol formår faktisk at kombinere begge dele. Funktionalitet uden kulde. Farver uden kaos. Plastik uden dårlig samvittighed.
Og måske er det den største designlektion, jeg selv har taget med fra brandet – at gode materialer ikke handler om prestige, men om intelligens. Om hvordan de bruges. Hvordan de holder. Hvordan de får mennesker til at føle sig.
For ærligt talt – hvis et objekt gør hverdagen lettere, holder i årevis og samtidig får et rum til at føles gladere, hvorfor skulle det så ikke være ægte design?
