Hvad hvis du droppede Pinot Noir og Chardonnay og i stedet satte fire glas honning på bordet?
Det er præcis, hvad den svenske biavler Eva Backen gør.
Hun er uddannet honningsommelier og har specialiseret sig i honnings sensorik. Ved hendes smagninger får deltagerne ikke bare lov til at spise honning med en ske. Den skal ses, duftes, mærkes og smages, præcis som vin.
Og forskellen mellem de enkelte typer kan være overraskende stor.
Honning har sit eget smagsunivers
Honningens karakter afhænger af de blomster, bierne henter nektar fra. Backen sammenligner derfor forskellige typer med vin.
Kastanjehonning har en kraftig og dyb karakter, som hun sammenligner med cognac, mens akaciehonning er lettere og mere elegant som en riesling.
Ved en af hendes smagninger blev der prøvet akaciehonning, mælkebøttehonning, manukahonning og kastanjehonning. Akaciehonningen havde blandt andet noter, der mindede om hæg og vanilje.
Det lyder måske som vinsprog med en gul twist. Men pointen er reel: honning er langt mere forskelligartet, end den samme plastikflaske på supermarkedshylden får den til at se ud.
Et glas honning gemmer på en enorm arbejdsindsats
Der er også en helt anden grund til at tage honning alvorligt.
Et enkelt bi producerer kun omkring en tolvtedel af en teskefuld honning gennem hele sit liv. Og når bierne skal bygge voks til kuben, kræver det endnu mere energi. For at fremstille omkring ét kilo bivoks skal bierne spise cirka ti kilo honning.
Det ændrer lidt på synet på den gyldne søde masse.
Backen mener derfor, at forbrugere bør tænke på honning lidt som vin. Hvis en vinflaske koster mistænkeligt lidt, begynder mange straks at stille spørgsmål. Det samme burde gælde for honning.
Billig honning kan have en høj pris
Honningforfalskning er blevet et voksende problem. Når billig, forfalsket honning presser priserne ned, bliver det sværere for professionelle biavlere at få økonomien til at hænge sammen.
Og her bliver historien større end morgenmadsmaden.
Ingen biavlere betyder færre bier. Færre bier betyder dårligere bestøvning. Omkring en tredjedel af den mad, vi spiser, er afhængig af bestøvning.
Derfor handler en krukke ægte honning ikke kun om smag. Den er også et lille produkt fra et langt større økosystem.
Fra honningsmagning til bisafari
Backens arbejde stopper heller ikke ved smagebordet. Hun arrangerer også bisafarier, hvor deltagerne iført beskyttelsesdragter kommer tæt på bistaderne.
Her bliver biernes arbejdsfordeling tydelig. Nogle gør rent, andre fodrer larverne, bygger voks eller vogter kuben. Til sidst bliver de samlebier og flyver ud efter nektar og pollen.
Den fase varer kun nogle få uger, før vingerne er slidt op, og bien dør.
Det er svært at se en skål honning helt på samme måde bagefter.
