Batteribaserede energilagringssystemer gør det muligt at bruge overskydende energi fra solcellepaneler eller altankraftværker på et senere tidspunkt.
Hvem har fordel af sådanne systemer, og hvad skal man være opmærksom på ved installationen?
Solenergi er i kraftig vækst, og flere og flere investerer i solcelleanlæg. Strømmen kan bruges direkte i boligen, mens et eventuelt overskud sendes ud på elnettet. Afregningsprisen for overskudsstrøm er dog væsentligt lavere end den pris, husholdninger betaler for købt elektricitet. Denne prisforskel er en af hovedårsagerne til den stigende interesse for batterilagring.
Ifølge “IEA – International Energy Agency” er batterilagring “en central teknologi i overgangen til et fleksibelt og vedvarende energisystem”.
“Fraunhofer ISE” fremhæver desuden, at hjemmelagringssystemer “øger egenforbrugsandelen markant og reducerer afhængigheden af elnettet”.
Hvem har gavn af et energilagringssystem?
Batterilagring gør husholdninger mindre afhængige af deres elleverandør. Især husstande, der har et højt elforbrug om aftenen og natten – for eksempel til opladning af elbil eller drift af varmepumpe – kan drage fordel af lagret solenergi.
Uden batteri ligger egenforbruget fra et solcelleanlæg typisk på 25-35 procent. Med batterilagring kan det i mange tilfælde øges til 60–70 procent, afhængigt af forbrugsmønster og anlæggets størrelse.
Dog er fuld energiuafhængighed i Norden urealistisk. Som “IEA” påpeger, kan korttidslagring ikke kompensere for sæsonudsving i solproduktionen.
Sådan fungerer batterilagring
Når solcelleanlægget producerer mere strøm, end boligen forbruger, lagres overskuddet i et batteri. Senere – typisk om aftenen – leveres strømmen tilbage til husets interne elinstallation.
De fleste systemer anvender lithium-ion-batterier, som også kendes fra elbiler. De er kendetegnet ved høj energitæthed, god virkningsgrad og lang levetid.
Der skelnes mellem:
-
DC-lagring, som installeres før inverteren og generelt er lidt mere effektiv
-
AC-lagring, som installeres efter inverteren og er lettere at eftermontere i eksisterende anlæg
Ifølge europæisk standard “EN 50549-1” skal decentrale elproduktions- og lagringsanlæg opfylde specifikke krav til nettilslutning og systemsikkerhed.
Derudover stiller EU’s batteriforordning 2023/1542 krav til sikkerhed, bæredygtighed og dokumentation for batterier i energisystemer.
I Danmark skal installationen overholde “Stærkstrømsbekendtgørelsen” og elsikkerhedsregler fastsat af Sikkerhedsstyrelsen, og installationen skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
Ikke egnet til sæsonlagring
Vigtigt: Batteribaserede lagringssystemer er designet til korttidslagring – typisk timer eller op til et døgn. Det er ikke muligt at lagre sommerens overskudsproduktion til brug om vinteren. Systemerne er optimeret til at dække forbruget fra aften til næste morgen.
Den rette kapacitet
Det er afgørende at dimensionere systemet korrekt. Et for stort batteri medfører unødige omkostninger og kan påvirke levetiden negativt, hvis det sjældent gennemgår fulde ladecyklusser.
En ofte anvendt tommelfingerregel er cirka 1 kWh batterikapacitet pr. 1.000 kWh årligt elforbrug.
Eksempel:
Ved et årligt forbrug på 5.000 kWh vil en passende batterikapacitet typisk være omkring 5 kWh.
En anden metode er at dimensionere batteriet til cirka 50–60 procent af det gennemsnitlige daglige forbrug.
Ifølge “Fraunhofer ISE” er korrekt dimensionering afgørende, da “økonomien i hjemmelagring afhænger stærkt af matchningen mellem produktion, forbrug og batteristørrelse”.
Hvad koster et batterilagringssystem?
Priserne er faldet betydeligt de seneste år. Et 5 kWh-system koster i øjeblikket typisk mellem 2.500 og 5.000 euro eksklusive installation. Mindre systemer er ofte dyrere pr. kWh end større systemer.
“BloombergNEF” vurderer, at batteripriser globalt fortsat vil falde på mellemlang sigt som følge af stigende produktion og teknologisk udvikling.
Installationsomkostninger, eventuelle opgraderinger af elinstallation samt løbende service skal medregnes i den samlede investering.
Egnet placering
Typiske installationssteder er kælder, bryggers eller teknikrum. Producenter angiver krav til temperatur, ventilation og afstand til vægge.
Ifølge europæisk sikkerhedsstandard “IEC 62619” skal lithium-baserede batterisystemer opfylde specifikke krav til brandsikkerhed og termisk stabilitet.
Energilagring til altankraftværker – giver det mening?
Til altankraftværker er batterilagring sjældent økonomisk attraktivt.
Altankraftværker har en relativt lav effekt, og en stor del af den producerede strøm kan normalt anvendes direkte. Der vil derfor ofte være begrænset overskud til lagring.
Flere europæiske forbrugerorganisationer peger på, at investeringen i batteri til små plug-in-anlæg typisk har en lang tilbagebetalingstid.
Samlet vurdering
Energilagringssystemer kan øge egenforbruget markant og reducere afhængigheden af elnettet. De er særligt relevante for husholdninger med højt aftenforbrug eller elbil.
Investeringen bør dog baseres på en konkret økonomisk beregning, korrekt dimensionering og overholdelse af gældende danske og europæiske sikkerhedsstandarder.
