Der er en tydelig forskydning i skandinavisk designkultur, som endnu ikke er fuldt synlig i de traditionelle designmedier i Norden.
Mens etablerede navne fortsat dominerer fortællingen om “Nordic design”, arbejder en ny generation af studios i Norge, Sverige og Danmark med en helt anden tilgang – hvor grænsen mellem arkitektur, møbler og interiør ikke længere eksisterer som separate discipliner.
I internationale designmiljøer beskrives denne udvikling som et skift fra objektfokus til systemfokus. ArchDaily har gentagne gange peget på, at moderne europæisk arkitektur i stigende grad arbejder med rum som “integrated spatial systems” snarere end isolerede elementer.
Det er præcis i dette felt de følgende ti studios opererer.

En ny måde at tænke design på
Fælles for disse studios er, at de ikke længere designer “ting” i traditionel forstand. De designer adfærd, rytmer og materialebaserede systemer, hvor møbler bliver en forlængelse af arkitekturen, og interiøret bliver en aktiv del af en rumlig strategi.
Wallpaper har beskrevet denne tendens i nordisk design som en bevægelse mod “stille rumlig intelligens og materialefølsomhed”, hvor design ikke længere handler om form alene, men om oplevelse over tid.
Denne tilgang ses tydeligt hos studios som Kogl Design Studio i Norge, HAEG Interior Architecture og Sverre Uhnger, men også i nyere svenske og danske praksisser.

Norge – materialets stilhed og systemisk form
Kogl Design Studio arbejder i krydsfeltet mellem interiørarkitektur, møbler og belysning. Deres arbejde er kendetegnet ved en form for materialemæssig stilhed, hvor objekter ikke dominerer rummet, men stabiliserer det.
HAEG Interior Architecture går endnu længere i retning af systemtænkning. Her designes ikke bare rum, men adfærd i rum. Projekterne handler om, hvordan mennesker bevæger sig, arbejder og interagerer i arkitektoniske miljøer.
Sverre Uhnger repræsenterer en mere materialedrevet tilgang, hvor formen i høj grad bestemmes af materialets egne egenskaber. Hans filosofi er ofte opsummeret som “material honesty”, en tilgang der også genfindes i internationale designdiskussioner om bæredygtighed og langsom produktion. Financial Times har beskrevet denne bevægelse som en reaktion mod masseproduceret design og visuel overfladeæstetik.

Sverige – narrativ arkitektur og følelsesbaserede rum
Arketype Studio arbejder med det, der kan beskrives som narrativ designpraksis. Hvert projekt behandles som en rumlig fortælling, hvor interiør, møbler og arkitektur er dele af samme visuelle og funktionelle historie.
Fox & Vince arbejder med meget stærk materialitet og filmisk rumlighed, hvor interiører ofte føles som scenografier for menneskelig tilstedeværelse snarere end statiske miljøer.

Halleroed (Christian & Ruxandra Halleröd) er et interessant tilfælde, fordi deres arbejde ofte er kendt fra retail og brand spaces, men i virkeligheden repræsenterer en form for arkitektonisk branding, hvor rum bliver en del af en større identitetssystematik.
Denne type praksis er blevet fremhævet i internationale designmiljøer som en voksende disciplin, hvor arkitektur og brandstrategi smelter sammen.

Danmark – mellem tradition og skjult innovation
I Danmark findes flere studios, som arbejder i samme felt, men som ofte er underrepræsenteret i den offentlige designfortælling.
Studio Marie Persson arbejder med renovering, indbygget møbeldesign og interiørarkitektur, hvor grænsen mellem eksisterende bygning og ny intervention opløses.
Garde Hvalsøe arbejder med helhedsrum, hvor arkitektur, interiør og møbler udvikles som ét samlet system uden hierarki mellem elementerne.

Engel Architects repræsenterer en yngre bølge, hvor arkitekten også fungerer som objektdesigner, og hvor små skala-interventioner bliver centrale i designprocessen.
Selv Norm Architects, som er internationalt kendt, bliver i denne sammenhæng ofte reduceret til “stil”, selv om deres arbejde i virkeligheden rummer en dybere undersøgelse af materialepsykologi og rumlig adfærd.
Dezeen har tidligere beskrevet nordisk design generelt som en bevægelse mod “human-centered spatial calm”, hvor arkitektur handler om at regulere sanseoplevelse og hverdagsadfærd.

Hvorfor denne gruppe studios er vigtig nu
Det interessante ved disse ti studios er ikke deres individuelle stil, men deres fælles metodiske skift. De arbejder alle med det, der kan kaldes “integrated design thinking”, hvor arkitektur, interiør og møbler ikke længere er separate fagområder, men dele af samme system.

Det betyder også, at design ikke længere primært handler om objekter, men om hvordan mennesker oplever, bevæger sig og lever i rum over tid.
I internationale designdiskussioner beskrives dette som en bevægelse mod “post-object spatial design”, hvor fokus flyttes fra form til relation.

Det gør disse studios særligt relevante i en tid, hvor mange traditionelle designkategorier er ved at opløses.

