BACD Studio og idéen om møbler, der skal leve længere end os selv
I København findes der et voksende opgør med den hurtige interiørkultur, hvor møbler skiftes ud hurtigere end vægfarver. Midt i denne udvikling arbejder den relativt stille tegnestue BACD Studio i Jonstrup næsten i den modsatte retning. Ikke mod trends, men mod varighed. Ikke mod “statement pieces”, men mod møbler, der langsomt bliver en del af et menneskes liv.
Studioet blev grundlagt af den amerikanske arkitekt Benjamin Ahearn og den danske arkitekt Camilla Dahl, og allerede i deres egen beskrivelse mærker man en usædvanlig ambition: møblerne skal ikke bare fungere i et rum – de skal ældes med det. BACD arbejder næsten udelukkende med massivt træ, traditionelle snedkerteknikker og håndbygget produktion i København.
Det lyder måske nostalgisk, men det interessante er, at BACD faktisk repræsenterer noget meget moderne. I internationale designmedier taler man i stigende grad om en “post-digital materialitet” – altså en længsel efter objekter, der føles fysiske, tunge og menneskelige i en verden domineret af glatte overflader og algoritmisk æstetik. Under London Craft Week 2026 beskrev Livingetc den nye håndværksbevægelse som en modreaktion på “cookie-cutter” design og masseproducerede interiører.
Det er præcis her BACD Studio placerer sig.
Møbler som langsom arkitektur
De fleste moderne møbelbrands designer objekter. BACD designer nærmere strukturer. Deres borde, sofaer og opbevaringssystemer føles næsten som miniaturearkitektur – geometrisk rolige, tunge i materialiteten og uden den aggressive visuelle energi, man ser i meget contemporary design.
Studioets egne materialebeskrivelser afslører også en usædvanlig konsekvens. De forsøger at minimere metalbeslag, bruger naturfibre i polstring og vælger træsorter fra ansvarligt forvaltede skove. Selv glasdele konstrueres, så de senere kan separeres og genanvendes korrekt.
Det handler ikke kun om bæredygtighed i klassisk forstand. Det handler om noget mere kulturelt: idéen om at et møbel ikke skal “forbruges”, men arves.
Internationale designkritikere har længe peget på denne bevægelse. Financial Times beskrev eksempelvis den amerikanske designscene omkring BDDW som en reaktion mod hyperminimalisme og hurtig luksus – hvor håndværk igen bliver et symbol på autenticitet og følelsesmæssig værdi.
BACD arbejder overraskende tæt på den filosofi, men med en tydelig nordisk disciplin.
Hvorfor massivt træ er blevet radikalt igen
Det mest interessante ved BACD er måske ikke formen, men materialevalget. I en tid hvor mange brands taler om bæredygtighed, men stadig producerer store mængder MDF, laminat og syntetiske kompositter, insisterer BACD på massivt træ som grundidé.
Det er faktisk mere radikalt, end det lyder.
Massivt træ ældes synligt. Det får mærker, ændrer farve og reagerer på lys og temperatur. Det betyder, at møblet bliver mere levende over tid, men også mindre perfekt. Og netop dét går imod den moderne interiørkultur, hvor alt helst skal se uberørt ud.
I deres egne tekster beskriver BACD målet som møbler, der “age gracefully”.
Den tanke har stærke paralleller til den bredere skandinaviske materialefilosofi. Architectural Digest beskrev eksempelvis arbejdet bag Noma 2.0 som et forsøg på at skabe rum med “naturlig ro” gennem ekstremt nøje udvalgte træmaterialer.
BACD oversætter den idé fra restaurantarkitektur til hverdagsmøbler.
Den nye luksus er ikke længere perfekt
Der findes en interessant psykologisk forklaring på, hvorfor denne type studioer får voksende opmærksomhed internationalt. Mange mennesker er begyndt at forbinde perfekt industrialiserede interiører med noget midlertidigt og upersonligt. Håndværk signalerer derimod tid, langsomhed og menneskelig tilstedeværelse.
Designplatformen FAIR beskriver BACD’s møbler som “timeless, tactile and enduring”.
Netop ordet “tactile” er vigtigt. Moderne luksus handler i stigende grad ikke om dekoration, men om overflader man har lyst til at røre ved. Derfor arbejder så mange nyere designstudioer med olieret træ, synlige samlinger og materialer, der ændrer sig med tiden.
Det er også derfor BACD føles mere beslægtet med arkitektur end med klassisk møbeldesign. Deres møbler forsøger ikke at dominere et rum. De forsøger at stabilisere det.
En stille modreaktion mod det visuelle overload
I mange moderne hjem er interiøret blevet næsten performativt – designet til billeder frem for til daglig brug. BACD repræsenterer noget helt andet. Deres objekter er bemærkelsesværdigt stille.
Ingen ekstreme former. Ingen visuelle gimmicks. Ingen desperate forsøg på viralitet.
Og måske er det netop derfor, studioet føles så relevant lige nu.
For i en tid hvor næsten alt interiør bliver skabt til at fungere på en skærm, virker BACD mere interesseret i, hvordan et bord føles klokken syv om morgenen med kaffe, slid og dagslys på overfladen.
Det er måske den mest interessante nye luksus i skandinavisk design – ikke møbler, der imponerer med det samme, men møbler man langsomt knytter sig til.
