bygningskonstruktør
Manelia Ejendomsadministration ApS
selvtændigt ansvar for at drive renoveringsprojekter fra første streg til slut
Du koordinerer, udarbejder tegnemateriale og sikrer fremdrift
I stillingen får du et selvstændigt ansvar for at drive renoveringsprojekter af vores kunders ejendomme. Der vil både være tale om mindre projekter med småjusteringer, der dog alligevel kan spille en væsentlig rolle for ejendommens afkastpotentiale, og store ombygninger, hvor du transformerer ejendommen og tager den til nye højder.
Du bliver vores fagansvarlige og interne ekspert. Dine opgaver spænder over hele processen, hvor du udarbejder tegninger, udbudsmateriale og al anden nødvendig dokumentation i forbindelse med projekterne. I samråd med ledelsen budgetterer, projekterer, bemander og driver projektet i mål.
I flere af vores projekter agerer du ”tegnestue”, med udarbejdelse af myndighedsprojekt, projektering, udbud, kontrahering af entreprenører og byggestyring under udførelsen samt færdigmelding og indhentning af ibrugtagningstilladelse.
Du får en bred berøringsflade, hvor du varetager myndighedskontakt, kontakt til leverende håndværksvirksomhed og deltager på udviklingsmøder med vores direktør Morten Bang og Driftsdirektør, Christina Haller, der også er blandt vores kunder samt evt. andre investorer.
bygningskonstruktør med erfaring indenfor projektering og byggeledelse
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring som bygningskonstruktør, hvor du har arbejdet på en tegnestue eller på anden vis oparbejdet god erfaring indenfor primært projektering, men også er bekendt med byggestyring under udførslen. Du motiveres af muligheden for at arbejde med renoveringsprojekter i sin helhed.
I din byggeledelse er du skarp på at holde omkostninger nede, mens din kvalitetsbevidste natur giver dig en sans for, hvor det ikke betaler sig at spare. Du holder godt overblik, løser problemer løbende og kommunikerer tydeligt, hvorfor du kan stille klare forventninger til vores samarbejdspartnere, så vores projekter ikke bliver forsinkede.
Som medarbejder og kollega er du fleksibelt indstillet og kan trives i sommetider at arbejde meget selvstændigt. Da vi er en vækstvirksomhed, skal du også være parat til forandringer og omskiftelige prioriteringer. Vi har det sjovt sammen og en uformel omgangstone, så vi vil sætte pris på, at du har lyst til at blive en del af den gode energi og bidrage til vores kultur, hvor vi løfter i flok og hjælpes ad.
bliv en del af et succesfuldt ejendomsinvesteringseventyr
Manelia Ejendomsadministration er på en spændende vækstrejse, og mulighederne er fortsat mange. Vi formår at bruge synergierne internt i vores forretning og levere det til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere, her er rollen som bygningskonstruktør en væsentlig part, da din rådgivning og byggestyring kan gøre en afgørende forskel ift. den service og forvaltning af investeringer vi leverer overfor vores kunder.
Du får store udviklingsmuligheder, en indsigt i forretningsgangene og indflydelse på dit fagområde, som husets ekspert. Derved udvikler og præger du i høj grad også dine egne opgaver. Du kommer til at samarbejde med Morten Bang og får herigennem indblik i ejendomsinvestering og de overvejelser, der ligger bag at udvikle erhvervs- og udlejningsejendomme.
Sådan bliver du en del af holdet
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Christina Haller Svendsen på telefon 42 70 32 80.
Send os din ansøgning ved at skrive til job@manelia.dk. Husk at vedhæfte CV og skrive om din interesse i at søge, skriv gerne “Bygningskonstruktør” i emnefeltet.
Vi søger den rette kollega til vores hold og kalder løbende til samtaler, send derfor gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Ansættelsesforhold og opstart aftales nærmere ved en ansættelsesaftale.
Manelia ejendomsadministration - en del af noget større
Manelia Ejendomsadministration er et ejendomsadministrationsselskab, som varetager aktiviteter indenfor ejendomsadministration og byggerådgivning samt koordinering. Vi arbejder tæt sammen med vores søsterselskab Mesterlige Hænder, som er en håndværkervirksomhed, der råder over bl.a. tømrere, murer, malere og VVS’ere.
Vi er en del af Morten Bang Invest koncernen, der også rummer ejendomsselskaber, investeringsrådgivning og Mesterlige Hænder, samt Brasserie Bordeaux, Rivalen, Iscafé Nørregade, Ishuset Stige Ø, Iscafé Bogense, Lovely Loui, Konditori Petit og WeSocial – og koncernen vokser stadig. Du vil derfor møde mange kolleger på vores kontor og rundt omkring i virksomhederne og ikke mindst blive en del af den gode stemning, når vi et par gange om året samles alle ca. 160 medarbejdere til brag af firmafester.