Ejerforening Nørregade 45
Fra administration og bestyrelsesmøder til renovering og sparring
En historisk perle på Nørregade
Ejerforeningen Nørregade 45 er en ældre, fredet bygning med 12 beboelseslejligheder og én erhvervslejlighed. Flertallet af lejlighederne er beboet af ejerne, mens få er udlejet. I slutningen af 2017 indgik ejerforeningen en administrationsaftale med Manelia. Aftalen er løbende blevet tilpasset, så den altid opfylder ejernes ønsker og behov, herunder byggerådgivning i forbindelse med renovering.
Effektiv administration og en styrket forening
Ejerforeningen søgte en professionel administrator til at håndtere den administrative og økonomiske del af foreningsarbejdet. Aftalen omfatter:
- Håndtering af ind- og udbetalinger, rykkere og betalingsopkrævninger.
- Udarbejdelse af kvartalsopfølgninger, årsregnskaber, varmeregnskaber og budgetter.
- Indberetning af oplysninger til offentlige instanser, varmeselskaber osv.
- Beregning af restgæld og fradragsberettigede renter.
- Løbende administration af A/C, ejerinformation og beskeder i E-boks, BS-Web, Nem-ID og CVR-registeret.
- Håndtering af henvendelser fra ejere.
- Deltagelse i generalforsamling og bestyrelsesmøder efter behov.
- Klargøring af dagsorden og materielle til generalforsamlingerne.
- Vurdering af renoveringsbehov og bestilling af håndværkere.
- Kommunikation med forsikringsselskaber ved skader.
Ejerforeningen var allerede veldrevet ved overtagelsen af administrationen, og der blev derfor lagt vægt på, at der ikke skulle ske ændringer ved overtagelsen af administrationen. Der tages årligt forslag til optimering op på bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger, og kun mindre justeringer er blevet foretaget i aftalen, siden samarbejdet startede.
En omfattende opgave
I 2021 stod ejerforeningen over for en større renovering af taget samt et tårn, hvor byggestyringsopgaven blev løst af Manelia. Renoveringen af den fredede bygning var særligt kompleks på grund af fredningslovens krav, som sikrer, at både historie og arkitektur bevares.
Fredningsloven kræver bl.a., at materialerne, der anvendes, skal være identiske med de oprindelige og ikke må ændre bygningsdesignet. Desuden skal der indhentes tilladelse til renovering af fredede bygninger. Manelia hjalp ejerforeningen med at navigere i disse krav og søge økonomisk støtte til projektet og varetog desuden:
- Indhentning og udvælgelse af tilbud: Indhentning af tilbud fra håndværkere og arkitekter, og udvælgelse af de bedste tilbud.
- Planlægning og koordinering: Planlægning på tværs af alle parter, tidsplanlægning og kontakt med håndværkere.
- Økonomisk støtte og finansiering: Ansøgning om økonomisk støtte til renoveringen og undersøgelse af finansieringsmuligheder.
- Budgetstyring og opfølgning: Løbende opfølgning af projektet, budgetstyring og afslutning af projektet.
Renoveringen blev afsluttet planmæssigt, og tårnet står i dag nyrenoveret og smukt bevaret.
kontakt
Hvis du har et lignende projekt, så kontakt os endelig. Vi tager gerne en uforpligtende snak omkring, hvordan vi kan hjælpe dig.